Om Y´s Men.
Hvad er en Y´s Men´s Club?
En Y's Men's klub består af ca. 15-40 medlemmer, der mødes hver 14. dag til klubmøde.

Mødetiden er som regel fra 18.15-20.15. Der spises et måltid sammen i de fleste tilfælde
 - derefter drøftes aktuelle emner evt. med en udefra kommende indleder, eller der lyttes til foredrag om aktuelle emner.
På klubmøderne planlægges klubbens arbejde - bl.a. pengerejsningsprojekter - gennem nedsatte udvalg.

Formål:
Penge indsamles for at kunne opfylde et af klubbens formål, nemlig at kunne yde støtte til kristent børne- og ungdomsarbejde primært gennem KFUM og KFUK. Der ydes også støtte til internationale projekter.
 
Y´s Men i Danmark:
I Danmark findes ca. 130 klubber med i alt 3100 medlemmer. Danmark udgør en region ud af 40 regioner på internationalt plan.

Y's Men Region Danmark støtter hvert år et eller flere projekter af kristelig eller humanitær art. Projekter kan både gennemføres i Danmark og i udlandet. Ansøgere skal have et kristeligt eller humanitært idégrundlag.

Y´s Men internationalt:
Y's Men International er, som navnet siger, en international servicekluborganisation med klubber i ca. 70 lande. Den første klub blev startet i Toledo, USA i 1922. Vort internationale hovedkvarter er placeret i Geneve.